søndag den 30. maj 2010

ASB årsfest: Studerende 1 - ledelse 0

I fredags var det tid til den årlige fest på Handelshøjskolen i Aarhus, hvor gamle studerende, alumner, bliver inviteret til et både fagligt og socialt arrangement.

Siden 2009 har man fundet et ganske fint koncept med et fagligt indlæg af en forsker, herefter paneldebat mellem forskere og erhvervsfolk og til sidst et lidt uformelt interview med en erhvervsmand (eller erhvervskvinde, som det var i år). Efter det faglige arrangement var det tid til det mere sociale, og her startede man med det officielle årsfest arrangement, hvor man kårede årets alumne og årets studerende. Programmet lovede:
Hør bl.a. om de fremtidige perspektiver for ASB ved dekan Børge Obel. Overrækkelse af priser til Årets Alumne og Årets Studerende.

Man må sige, at det var så som så med de fremtidige perspektiver. Dekan Børge Obel leverede en ret trist powerpoint præsentation med dårlige overfyldte slides, hvor man ikke kunne se tal og tekst og han var tydligvis ikke vant til at bruge Powerpoint. Hvis man ikke er fortrolig med metoden, så kan det nogle gange være bedre at undlade at benytte sig af det. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen og Børge Obel leverede faktisk begge præsentationer, der var rent sagt gabende uinspirerende. Det mest besynderlige var, at ingen af de to rigtigt berørte de fremtidige perspektiver i deres taler - og det på et tidspunkt hvor man indenfor få uger tager stilling til den fremtiden for Universitetets og dermed Handelshøjskolens fremtid.

Derfor var det ret paradoksalt, at det var en studerende, der tog bladet fra munden og tog fat i det, som et propfyldt auditorium reelt var interesserede i. Rasmus Brix er afgående administrationschef for Studenterlauget, der er Danmarks største studenterforening, og traditionelt er det adm. chef eller formand for Studenterlauget, der holder de studerendes tale. Her viste Rasmus Brix et spændende talent for at holde en tale på en ganske fangende måde. Han talte direkte til rektor og fremførte de studerendes holdning til fremtidsplanerne. I sin tale lavede han en analogi til det kommende fodbold VM. Enten så kunne Handelshøjskolen være en moderne 10'er, en totalspiller, der er det kreative omdrejningspunkt for godt fodboldhold. En ny Laudrup på landsholdet. Eller også kunne de blive marginalspiller i bunden af 1.division (og her kom en i mine lokalpatriotiske øjne meget unfair henvisning til AGF).

Som gave gav Rasmus to fodboldtrøjer til rektor, hvoraf den ene skal leveres tilbage igen. Den ene var en meget stor landsholdstrøje med nummer 10 på ryggen, man kunne vokse i, sponsoreret af erhvervslivet, de studerende og staten (så vidt jeg husker). Den anden var en babyudgave af en AGF trøje (se billedet) sponsoreret af Aalborg Universitet, CSB og Wonderful Copenhagen. Som Rasmus sagde, så bliver Aalborg Universitet glade for, at ASB bliver dårligere, og de gode studerende vil søge mod København, som gladeligt vil tage imod dem.



Brugen af analogier og metaforer kan være rigtig effektiv i præsentationssammenhænge. Det kan gøre det meget nemmere for publikum af forstå sammenhængene, hvis det bliver brugt rigtigt. Jeg kunne især godt lide brugen af fodboldtrøjerne, der gav hans historie en forstærkende dimension. Og selv om Rasmus måske ikke var helt perfekt i sin fremførelse (men hvem er det som studerende?), så er jeg sikker på, at langt flere af gæsterne i dag kan huske langt mere af hans tale end af både rektor og dekanens taler.

Med udsigten til, at mit eget hold skal spille 1. division det kommende år, så vil jeg selv vælge 10'eren, og det vil mange af tilhørerne også. Stærkt gået af en studerende.

tirsdag den 25. maj 2010

The art of the start

Ovenstående er titlen på iværksætternes uofficielle bibel skrevet af Guy Kawasaki. En fantastisk bog hvis man skal pitche på kapital fra investorer og i det hele taget have styr på sin nye forretning.

Og lige som starten på ens virksomhed kan være vanskelig, lige så kan starten på ens præsentation. Her tænker jeg ikke på indledningen i din præsentation, men hvad du har tænkt dig at sige, når du får ordet. Ofte har man øvet sin præsentation 5-7 gange (det burde man i hvert fald gøre), men har man husket at tænke over, hvordan man lige får brudt isen og kommet i gang?

Der findes nok ikke rigtig nogen opskrift på, hvordan man laver den helt perfekte start. Det afhænger meget af situationen. Er der nogen på før dig, kan man forsøge at gribe bolden og lave en glidende overgang ved at referere til noget, der lige er blevet vendt.

Man kan også planlægge sig ud af det og sørge for at lægge lidt stof ind, hvor man lige kan tale sig varm, inden man begynder på det vigtige stof.

Personligt kan jeg rigtig godt lide Sir Ken Robinsons måde at starte sine præsentationer på. Udover, at hans præsentationer er fantastiske, så virker han utrolig komfortabel og afslappende på scenen. Og uden brug af visuelle hjælpemidler formår han stadig at holde publikum til ilden. Jeg vil klart fremhæve ham, som en præsentør, der klarer sig fantastisk uden slides og andre hjælpemidler.

Men prøv at lægge mærke til, hvor nonchalant han indleder præsentationen her og får lukket lidt af spændingen ud af situationen. Et par kommentarer, og så er han igang.

Præsentationen er i øvrigt den mest favoriserede af alle TED præsentationer.

Der er i øvrigt lige kommet en ny præsentation af Sir Ken Robinson på TED. Også her starter han ganske underholdende og præsentationen er lige så fantastisk, som den første. I øvrigt en dejlig inspirerende præsentation om uddannelse midt i en debat om, at vi skal have folk hurtigere igennem systemet eller "fast food uddannelser" som han kalder det.


Så tænk ikke kun på begyndelsen af din præsentation, men også hvordan du når dertil. Man får kun én chance for at gøre et godt førstegangsindtryk siges det. Personligt mener jeg dog, at man godt kan indhente det forsømte, hvis man starter lidt galt, men det bedste er nu at starte godt.

mandag den 17. maj 2010

Hvorfor bruge slides?

Der findes forskellige typer præsentationer og forskellige måder at præsentere på. Jeg har tidligere nævnt Nils Villemoes og Steen Hildebrandt som præsentører, der meget benytter sig af tavler, når de præsenterer. Nogen vil måske sige, at det er lidt gammeldags at bruge kridt og tavle eller white board. Det er ikke på nogen måde tilfældet. Det kan faktisk være meget effektiv at bruge en tavle, da det er meget let for publikum at følge dig.

Det kræver dog lidt stil og en bare nogenlunde læselig håndskrift at gøre det. Der mestrer rutinerede forelæsere som ovenstående i kraft af deres erfaring, hvor yngre måske kommer lidt mere på usikker grund, fordi det ikke er så naturligt for dem - i sær når man har vænnet sig til nye elektroniske hjælpemidler.

I denne ret inspirerende præsentation af Simon Sinek om "Why?" - et spørgsmål vi stiller os selv alt for sjældent - formår han at præsentere sit budskab og holde momentum hele vejen igennem trods håndholdt mikrofon og en flip-over. Hvis man præsenterer så selvsikkert, så behøver man ikke Powerpoint eller andre elektroniske hjælpemidler. Hans budskab er i øvrigt en god reminder for alle, der arbejder i erhvervslivet om lige en gang i mellem at tænke over, hvorfor ens virksomhed egentlig er til.


En lille ekstra fordel ved at præsentere ved hjælp af tavler er, at det automatisk tvinger en til at holde sit budskab simpelt. Slides er gratis, men at bruge en tavle kræver tid, så du bliver nødt til at være meget pædagogisk og enkel i din fremstilling. Måske det er derfor, det ofte fungerer godt.

For en lidt længere diskussion om Simon Sineks præsentation kan du læse Garr Reynolds blogindlæg.

torsdag den 13. maj 2010

Hold øjnene åbne efter inspiration

Forleden holdte jeg en præsentation under karrierefestivalen på Handelshøjskolen i Aarhus, hvor jeg gav mine bud på, hvordan man laver gode præsentationer. Et af mine budskaber var, at når man præsenterer data, skal man fremhæve sine pointer og gøre det tydeligt, hvad der er vigtigt. Man skal prøve at sætte sig i modtageren/publikums sted og hjælpe dem med at se det samme som dig, og få dem til at se det, som du ser.

Alt dette har design at gøre. Udgangspunktet for dygtige designere er empati - forståelse for modtageren og brugeren. Og har man ikke det naturligt i sig, må man holde øjnene åbne for inspiration. Jeg kan i øvrigt anbefale bogen "A whole new mind" af Daniel Pink, hvis man vil have lidt hjælp til at tænke med den højre hjernehalvdel. Faktisk kan jeg næsten ikke anbefale den bog nok, da det er en af de bedste bøger, jeg har læst længe.

I jagten på inspiration og måske mest af ren nysgerrighed bladrede jeg oppositionens Fair Løsning rapport igennem for at se, hvordan politikere argumenterer og fremlægger deres synspunkter og data. Og det har været lidt en blandet læsning. Det skal dog siges, at jeg ikke har nærlæst rapporten, men bladret den igennem for at kigge på visualiseringerne og læse lidt hist og pist.



















I en graf som den her har man fremhævet Danmark fra de andre lande, hvilket fungerer ret godt. I en præsentation havde jeg nok ikke valgt alle landene, men i en rapport er det nok meget godt at få detaljerne med. I en præsentation bør man holde sig til hovedpointerne, og så lade detaljerne være i handouten eller rapporten.

Men længere nede i rapporten går det galt, som man kan se på nedenstående graf.



















Man har få sider inden set, at det er muligt at have farver i rapporten. Hvorfor man så ender med en helt umulig grad her, forstår jeg ikke. Det er desværre en typisk akademikerslide, hvor man tænker på skærmen, men ikke på papiret. Grafen så sikkert fin ud, da man lavede den i Excel, men man tænkte ikke på, hvordan kurverne ville stå ud på papir. Og så ender det med at blive uforståeligt for læseren. Arbejder du på en sort/hvid-printer, så husk at tænke over, hvordan farverne vil stå ud i forhold til hinanden.

Men tilbage til design og forståelse for brugeren. Nedenstående eksempel fra den underholdende blog boingboing er fantastisk, og man undrer sig over, at ingen har tænkt på det før.

















Sådan bør man designe låse... det vil nok gøre det nemmere, når man kommer hjem fra en bytur. Og det er den tankegang, man skal have med sig. Både når man udvikler produkter, men også når man laver præsentationer. Man kan også læse En Fair Løsning igennem, selv om det nok hører til i den mere kedelige form for inspiration.

tirsdag den 4. maj 2010

Når man går analog i forberedelsesfasen

Når vi laver præsentationer gør vi ofte det, at vi hænger alle vores slides op på et whiteboard eller ligger dem på et stort mødebord. Det giver et rigtig godt overblik over, hvordan de enkelte afsnit fylder, om der er flow i præsentationen.

Det er svært at få samme overblik på skærmen, så derfor er det stadig den bedste løsning at printe alle slides ud. Jeg plejer typisk at printe 3-6 slides på hvert A4-ark og så klippe dem ud bagefter. På den måde er det nemt at flytte rundt på de enkelte slides, hvis det ikke helt hænger sammen eller den røde tråd er lidt flosset.

Sådan så et mødebord ud hos os tidligere i dag, da jeg var ved at lægge sidste hånd til en præsentation på Handelshøjskolen i Aarhus, hvor jeg har fået lov til holde et indlæg om at lave præsentationer sammen med associeret professor Line B. Ramsing i forbindelse med deres karrierefestival.


Da jeg øvede præsentationen igennem havde jeg lagt mærke til, at der var nogle steder, hvor det hakkede i det og overgangene ikke helt fungerede. Da jeg fik lagt mine slides op, var det tydeligt, hvor der skulle flyttes lidt rundt og hvor der skulle ændres noget. Samtidig giver det også et overblik over, hvor ens slides måske er lidt tynde i det eller hvor der er for mange slides med tekst i træk eller data osv.

Efter et oar timer, var det på plads og så skal præsentationen bare øves igennem nogle gange mere, og så skulle alt være klart.

Men jeg må dog indrømme, at der er et stykke fra mine white boards og mødeborde til, hvad Duarte Design har hængende, når de giver deres work shop et lille serviceeftersyn.















Duarte Design bruger meget post-it noter, når de laver præsentationer, og det er vel smag og behag, hvad man foretrækker. Praktisk set har vi måske heller ikke forholdene til, at vi kan have en væg fyldt med post-its over længere tid, så det sætter sine begrænsninger. Men vi er i hvert fald også store tilhængere af at have et samlet overblik på en tavle eller et bord. Se i øvrigt også Duartes indlæg om Advanced Sticynoting.