God ferielæsning for præsentationsinteresserede

Det har været lidt stille på bloggen de seneste par uger, da det har været tid til en tiltrængt ferie med nogle afslappende uger i USA.

Flyvetiden og tiden på stranden i Miami blev blandt andet brugt på Uffe Ellemann-Jensens foredrag "Vejen jeg valgte" fra DR's podcast arkiv, som var en ganske interessant opsamling af hans liv i dansk politik. Uffe Ellemann-Jensen er en ganske glimrende fortæller og interesserer man sig en smule for dansk politik og nyere historie, så kan podcasten klart anbefales.

Men når det ikke var podcast, den stod på, så havde jeg medbragt bogen "Confessions of a public speaker" af Scott Berkun, der har en erfaring som præsentør fra Microsoft og hans forfatterskab.

Bogen er en samling af hans egne og andres erfaringer med det at præsentere. Den byder på en række gode råd, men er lige så meget en samling af anekdoter, som er meget godt beskrevent. Bogen er ærlig og han prøver ikke at gøre sig selv hellig. Der er masser af eksempler på præsentationer, der ikke er gået som tænkt af den ene eller anden grund. 

Helt bevidst kommer han ikke ind på præsentationsdesign, men forholder sig til erfaringer og dét at præsentere foran et publikum. Jeg kan godt lide det faktum, at han ikke prøver at få det til at lyde let at præsentere. Tværtimod er bogen helt reel: Det kræver øvelse og en del arbejde at præsentere. Man skal arbejde med sig selv og træne for at blive god. 

Tilhører du en af dem, der er bange for at præsentere foran andre mennesker, så har han masser af gode råd og emnet behandles grundigt i bogen. Blandt andet har han et helt kapitel, der hedder: "How to work  at tough room". Når man har præsenteret nogle gange oplever man, at nogle gange så svinger kemien med publikum bare ikke; de griner ikke af ens jokes, de virker ikke interesserede i emnet etc. Nogle gange er det bare sådan, det er, og så må man bare professionelt køre igennem det og andre gange kan man redde lidt af det. Blandt andet ved at finde sine allierede i lokalet - som Berkun siger i bogen, så vil der altid være nogen i lokalet, der ikke hader dig. Find den person og brug denne til at give dig selvtillid. Han giver også nogle råd til, hvordan man kan gøre noget ved folk, der skaber sig, er uengagerede, eller stiller for mange spørgsmål. 

Jeg vil klart anbefale bogen til alle, der interesserer sig for det at præsentere. Fordelen ved bogen er, at den er skrevet ganske underholdende og kan sagtens bruges som ferielæsning uden, at man føler, at man er på arbejde. 

Den kommende tid står på en præsentationsworkshop for iværksættere i Startupbootcamp, hvor jeg skal give en præsentation for iværksætterne og efterfølgende give den lidt en-til-en sparring på deres præsentationer. Noget jeg ser meget frem til. 

Et par dage senere skal jeg give en præsentation på Handelshøjskolen i Aarhus i deres ASB Alumni Master Class. Præsentationen er en variant af mit seminar "Død over Bullets", som denne gang afholdes sammen med Line B. Ramsing, der er lektor ved ASB og tidligere kåret til Årets Underviser og nomineret til Årets Forelæser. Vi har tidligere afholdt et lignende seminar for studerende ved en karrierefestival på skolen. Denne gang gælder det dog tidligere studerende. ASB Alumni kunne meldte alt optaget til arrangementet på blot tre timer. Jeg håber, at der bliver mulighed for at lave et ekstra arrangement senere for dem, der ikke nåede at tilmelde sig. 

Data og historiefortælling

Efter mine to seneste præsentationer "Død Over Bullets" for Moment Talent i Århus og København fik jeg efter præsentationerne snakket med flere af tilhørerne, ligesom flere har sendt kommentarer (og tak for dem). Et af de emner der dukkede op et par gange, var problemet med at arbejde med data og gøre dem spændende. For eksempel de nye månedstal fra økonomistyringsafdelingen.

For det første skal man skelne mellem data og information. Data i sig selv bidrager ikke med meget. Forskellen kan beskrives således:


1. Data is the lowest level of knowledge and information is the second level.
2. Data by itself alone is not significant. Information is significant by itself.
3. Observations and recordings are done to obtain data, while analysis is done to obtain information.
Kilde: www.differencebetween.net

Så langt så godt. Data skal gøres til information for at blive brugbar. Herefter er udfordringen at gøre informationen meningsfyldt og engagerende.

Nancy Duarte har en glimrende lille video om netop den problemstilling:


Hun har helt ret i, at vi ofte glemmer historiefortællingen, når vi skal præsentere noget. Så snart vi tager på arbejde, er det som om, at vi anser det for vores vigtigste opgave at kede andre ihjel, og det virker mærkeligt at gøre noget arbejdsrelateret spændende og underholdende. Der er opbygget nogle automatismer og forventninger, der strider mod vores natur. Helt uden grund i øvrigt.

Jeg har printet denne slide ud og hængt den op bag ved mig på mit kontor som en reminder. Den beskriver rigtig godt de to yderpunkter og udfordringen i rapportering.

Når du skal præsentere data, så gør det til din opgave at flytte præsentationen fra det venstre felt og mod højre. Gør den mere historiefortællende ved at give data mere mening. Brug metaforer og sæt tallene i kontekst. Og arbejd med tallene, gør dem mere visuelle. Hvad betyder omsætningstallene? Kan de omsættes til noget mere håndgribeligt? Hvor meget har hver enkelt kunde brugt mindre (eller forhåbentligt mere) i ens butikker? Det kræver lidt kreativitet, men der er ingen, der har sagt, at det skal være kedeligt. Så tænk ud af boksen og leg med det. Du gør højst sandsynligt de andre mødedeltagere en stor tjeneste.

Mangler du inspiration, så kig for eksempel i disse to bøger:
"Back of the napkin" af Dan Roam
"Now you see it" af Stephen Few