Verdens bedste præsentationer 2010

Slideshare, som vel nærmest kan beskrives som præsentationernes svar på Youtube, har netop kåret årets bedste præsentationer. Og det er virkelig nogle fede præsentationer, der er løbet med top placeringerne.

Det er dog vigtigt at pointere, at mange af præsentationerne på Slideshare er lavet til netop Slideshare. Det betyder, at der er lidt mere tekst på de fleste slides, end hvis man ville præsentere præsentationen. Det er nødvendigt, fordi der ikke er en præsentør til at formidle dem, så de enkelte slides bliver nødt til at være selvforklarende. Det ændrer dog ikke ved, at der er tonsvis af inspiration at hente.

Førstepladsen var SMOKE - The Convenient Truth

SMOKE - The Convenient Truth

View more presentations from Empowered Presentations, Honolulu, HI.

Jeg er helt vild med valget af farver og fonte i præsentationen. Sammen med stærke visualiseringer og fantastisk variation, så det ikke bliver for ensformigt. Læg mærke til, hvordan tonen og stilen er ens hele vejen igennem, men ved skifte mellem farvefulde billede og de mere grå/hvide slides, og rene tekstslides med korte budskaber, har præsentationen en god puls. Dermed leverer præsentationen et stærkt budskab på en flot og effektiv måde.

På andenpladsen kom You Suck At Powerpoint!

YOU SUCK AT POWERPOINT!

View more presentations from @JESSEDEE.

Cool præsentation med gode råd til at lave bedre præsentationer. Den har lidt mere kant end den første, men bruger mere humor. Designmæssigt kunne man godt gøre lidt mere, men den vinder meget på relevansen og evnen til at formidle budskabet. Og så har den mere humor i sig.

Når jeg nu har nævnt nummer et og to, bliver jeg jo nødt til at tage tredjepladsen med Social Media for Business.

Social Media for Business

View more presentations from Presentation Advisors.

Den kommer godt omkring emnet og har også mange pædagogiske slides, der flot illustrerer budskaberne. Og så er det en sjov måde at lære lidt om de sociale medier.

Der var også kategorivindere, som The Best Question in the World, som vandt i Creative/Offbeat

The Best Question in the World

View more presentations from Betsy Streeter.

Præsentationen er et bevis på, at man godt kan lave en cute præsentation uden brug af højtopløselige superfede billeder. Den er måske lige teksttung nok for min smag, men den fungerer godt i Slideshareformatet.

Og så en super relevant præsentation at slutte af på for iværksætterne, der mangler nogle gode råd til når de skal pitche for nogle investorer. Jeg har selv set en række iværksættere fra StartupBootcamp.dk præsentere og givet dem feedback, og det er en kunstart at lave den slags præsentationer. Jeg kan i høj grad tilslutte mig rådene fra Tips on How to Pitch, der vandt Business kategorien.

Tips on How to Pitch

View more presentations from Project Presentation.

Se flere kategorivindere på Slideshare.

Tømmermænd og dårlige slides

Mens tømmermændene efter årets firmajulefrokost skulle plejes, havde jeg på et tidspunkt DR2 kørende, hvor der var Danskernes Akademi.

Jeg kan godt lide konceptet bag programmet, da man får adgang til viden fra eksperter, man ikke lige har adgang til til dagligt. Desværre udstiller det også ofte, hvor dårlige formidlere mange af eksperterne er - og især hvor ringe præsentationer der bliver givet på de danske universiteter.

Her er det Leif Noos, rektor på DPU, der er ved at præsentere. Af det jeg så af hans præsentation, var jeg ikke særligt imponeret. Hans slides følger uni-formatet: Et irriterende logo, irrelevant billede, masser af bullets og kedelig hvid baggrund.

Det er lidt underligt, at når man får mulighed for at give en præsentation, der bliver vist på nationalt TV, at man så ikke gør mere ud af det. Det er de færreste forelæsere, jeg har set i programserien, der har formået at sælge deres stof på en spændende og inspirerende måde. Det er meget tilfældigt, at jeg lige fremhæver Leif Noos, men det var nu engang ham, der var på i dag.

På mange måder hjalp det ikke på mine tømmermænd at se DR2 i dag, og efter kort tid skiftede jeg videre til næste kanal. Det var simpelthen for kedeligt.

Det kan være, at det bliver bedre, når man vælger at vise et sammendrag af TEDxCopenhagen d. 16. december kl.14. Jeg så de fleste præsentationer fra sidste års konference, da de blev lagt på nettet, og niveauet lå meget langt under, hvad man ser i udlandet. Jeg er spændt på, om niveauet er blevet hævet i år. Jeg både håber og tror det. Kan man ikke vente til sammendraget, så er der allerede videoer tilgængelige på TEDxCopenhagens website. Jeg har endnu ikke haft tid til at se dem igennem, men håber, at der bliver mulighed for det snart.

To links

Faldt over de her to links, jeg vil dele.

En god artikel fra Before&After om de problemer, designere nogle gange oplever, når de ikke kan forklare, hvorfor tingene ser ud, som de gør. Det er lidt sjovt, da for de fleste er problemet det modsatte: Man kan ikke vise, hvad man prøver at fortælle. Sådan har vi forskellige stærke og svage sider.
Link til indlægget.

Altid fornuftige Garr Reynolds har hentet inspiration fra børnene og giver 13 tips til kommunikation og livet i hans indlæg på Presentation Zen. Garr Reynolds er god til at finde inspiration fra mange forskellige områder og overføre den til præsentationsdesign.
Link til indlægget.

God læselyst!

Øvelse gør mester

Vil du gerne være god til at præsentere?

Hvis ja, så har jeg her to gode råd til, hvordan du bliver bliver bedre.

1. Øve øve øve
Glem alt om at tage den 'på rutinen' eller lignende. Vil du give en god præsentation, så bliver du nødt til at øve den igennem flere gange. En grundregel hedder syv gange. Det kan være meget svært at finde tid til, men jeg har et personligt minimum på tre gange. Hvis du ikke øver præsentationen igennem, så kommer dine slides til at styre slagets gang (hvis du bruge slides) eller også bliver det noget hakkende og usammenhængende (hvis du ikke bruger slides). Og ja, det føles dumt de første gange, når man står i sin stue og taler for sig selv, men jeg kan berolige dig med, at det er den rigtige måde. Husk i øvrigt at have et glas vand eller lignende stående. Første gang jeg øvede en time lang præsentation igennem hjemme, var min hals helt tør efterfølgende, fordi jeg ikke havde tænkt over noget at drikke undervejs - det er også derfor, man skal have noget at drikke stående, når man præsentere.

2. Sig ja til alt
Én ting er at øve og lære en masse teori om at præsentere. En anden ting er at udmønte det i praksis. Det tager tid at føle sig naturligt tilpas foran et publikum. Jeg føler stadigvæk ikke, at jeg er tilfreds med mine leveringer, og arbejder stadig meget på at forbedre det. Derfor siger jeg også ja til så mange præsentationer som muligt. Vi får ofte besøg af forskellige studenterforeninger og lignende, der gerne vil vide noget om reklamebranchen, og det er ofte mig, der står for disse arrangementer. Grunden til, at jeg siger ja (på trods af en travl hverdag), er, at det giver øvelse og erfaring. I denne uge skal jeg give to præsentationer, som jeg frivilligt har sagt ja til, og jeg glæder mig. Både fordi jeg synes, at det er sjovt og fordi, jeg lærer noget hver gang, som kan ryge ned i den anden erfaring i rygsækken. Man lærer stille og roligt, hvad der kan gå galt, hvordan hvert lokale er forskelligt, hvordan man tager højde for de ting osv.

Det er måske ikke nogen genveje, jeg lister op her - men sådan er realiteterne. Det tager tid og du må bare se at komme ud og komme i gang. Find ud af, om du har noget spændende at sige, og kig så om i dit netværk, om der er nogen, det er relevant for. Det er sådan, jeg har fået flere af mine præsentationer i stand... når det nu ikke har været arbejdsrelateret. Og det er på den måde, jeg har fået meget af min erfaring.

Mere om pitches

Faldt over et indlæg fra Innovation Labs aktuelle USA reportager, der falder godt i tråd med mit sidste indlæg om pitches.

Deres Labagent Louise Jacobsen har mødt venturekapitalisten Billy Joos og lister 10 gode råd til din pitch:

1: Begind with the ending.
2: Be Brief!
3: Bait the Hook.
4: Get High and Stay High.
5: Obey the 13/30 Rule.
6: Change People´s Pulse.
7: Be Passionate.
8: Get a Transition.
9: Practice and Integrate Feedback.
10: Develop a “Never Give Up” Attitude

Reglerne falder ganske godt i tråd med de råd, hans venturekapitalist-kollega Guy Kawasaki lister op i sin bog: "The Art of the Start."

Dog er de uenige i antallet af slides, hvor Guy Kawasaki som udgangspunkt foretrækker 10 slides. Det er måske ikke så underligt, at de er uenige, da der ikke rigtig findes et korrekt svar. Fælles for dem er, at de foretrække præsentationer med få konkrete slides. Hovedpointen er, at du skal være meget præcis i din præsentation, når du pitcher for en investor. De er ikke ude efter detaljer, de er ude efter hovedtrækkene og grundidéen.

Når jeg selv holder indlæg omkring præsentationer, anbefaler jeg ofte, at man hellere tager en slide for meget end en for lidt. Alligevel bør man måske være ret kritisk i lige netop den her slags præsentationer. Guy Kawasaki siger f.eks. at man skal have 10 slides, der skal præsenteres på 20 minutter. Så kan du bruge resten af tiden på at diskutere idéen. Bruger du al din tid på at præsentere, så giver du ikke investorerne tid til at stille spørgsmål og der kommer aldrig dialog.

Der er masser af gode råd at hente på nettet fra meget erfarne investorer. Guy Kawasaki er klart at anbefale, men det er bare at lede og ellers suge til sig. Det gør det kun nemmere for en selv.

Hvis du kun har 8 minutter...

I fredags havde jeg den store fornøjelse at kigge forbi Startup Bootcamp i Videnshuset i København. Her sad 10 ambitiøse iværksættervirksomheder med hver deres idé. Den idé og hele deres forretningskoncept skal de præsentere for en lang række investorer, som forhåbentligt kan give dem den finansielle hjælp, de har brug for til at føre deres idé ud i livet.

Efter jeg gav et indlæg på lige omkring 45 minutters tid, var det tid til en gang frokost, og så skulle der øves. Formatet til investordagen er således, at hver virksomhed har 8 minutter til at pitche idéen på en scene foran investorerne. Efter endt session er der så mulighed for at snakke videre, hvis man har vækket lidt interesse. Det var disse korte præsentationer, der skulle øves, og jeg fik lov til at overvære dem og give lidt feedback på dem.

Niveauet var overraskende højt. Jeg havde ikke de helt store forventninger, da jeg havde fået at vide, at mange af deltagerne har IT-folk uden den store præsentationserfaring. Generelt var præsentationerne visuelt rigtig godt med, og der var tænkt over illustrationer og storyline. Enkelte havde forfaldet til at bruge clip-arts, som illustrationer, og lovede at finde på noget andet, men overordnet set var det en fornøjelse at overvære.

I toget senere på aftenen på vej hjem kunne jeg så reflektere lidt over, hvad jeg havde set. Jeg har tidligere arbejdet lidt med præsentationer for iværksættere. Der var udgangspunktet en lidt længere præsentation. Otte minutter er ikke lang tid, men til at vække interesse er det nok. Det kræver bare, at man er meget skarp på, hvad man præsentere.

Her er mine tre gode råd til, hvordan man pitcher sin idé på otte minutter:

1. Tænk på hvem det er, du præsenterer for.
Du præsenterer højst sandsynligt ikke for ligesindede, men for folk med en helt anden baggrund end din. Derfor skal du gøre dig mange tanker om, hvad det er for nogle mennesker, du præsenterer for, og hvad det er, de vil vide. Samtidig skal du også tænke over, om de har noget kendskab til det, du laver. Det nytter ikke meget, hvis din præsentation har masser af indforståede termer og fagudtryk, som udestående ikke forstår. Det er ikke dem, der har et problem, hvis de ikke forstår det, det er dig. For de er der ikke for din skyld; du skal overbevise dem, og derfor skal du bruge et sprog og ord, de forstår.

2. Forklar problemet
Dit produkt skal på en eller anden måde løse et problem, så du er nødt til at forklare, hvad problemet er, og hvordan dit produkt løser det. Det er ikke altid lige let, så det kræver meget tankearbejde. Først og fremmest skal man tydeligt kunne se, at der er et reelt problem. Derefter skal det så på en enkelt måde forklares, hvordan produktet løser dette problem. Kan du ikke på en simpel måde forklare, hvordan dit produkt løser problemet, så kan dine potentielle kunder nok heller ikke forstå det. Her skal man være virkelig skarp.

3. Hvad er forretningsmodellen?
Investorer vil tjene penge. De lytter kun til dig i håb om, at de kan forrente deres penge med nogle hundrede procent. Derfor er det ikke nok, at der er et problem, som dit produkt kan løse. Der er også nødt til at være et forretningspotentiale og en måde, man kan tjene penge på. Det er ikke nok, at der er mange potentielle brugere af et produkt, men de mange brugere skal også generere en hvis indtægt. Det var svagheden i et par af de præsentationer, jeg så, og det var også en del af den feedback de fik af de andre mentorer den dag. Det er måske ikke så underligt, for det er nok ikke her, de fleste iværksættere har deres primære fokus og spidskompetencer, men det er ikke desto mindre det, som investorerne kigger efter: Er det realistisk at tjene penge på det her?

Jeg kunne nok også nævne andre vigtige ting, som proof of concept, vigtigheden af at præsentationen ser gennemarbejdet ud, øve øve øve osv., men ovenstående var de tre ting, jeg bed mest mærke i.

Som nævnt var niveauet rigtigt højt, og det er nogle meget spændende virksomheder, der indgår i det lige så spændende projekt. Nu krydser jeg fingre for dem alle sammen og håber, at de får overbevist nok investorer.

God ferielæsning for præsentationsinteresserede

Det har været lidt stille på bloggen de seneste par uger, da det har været tid til en tiltrængt ferie med nogle afslappende uger i USA.

Flyvetiden og tiden på stranden i Miami blev blandt andet brugt på Uffe Ellemann-Jensens foredrag "Vejen jeg valgte" fra DR's podcast arkiv, som var en ganske interessant opsamling af hans liv i dansk politik. Uffe Ellemann-Jensen er en ganske glimrende fortæller og interesserer man sig en smule for dansk politik og nyere historie, så kan podcasten klart anbefales.

Men når det ikke var podcast, den stod på, så havde jeg medbragt bogen "Confessions of a public speaker" af Scott Berkun, der har en erfaring som præsentør fra Microsoft og hans forfatterskab.

Bogen er en samling af hans egne og andres erfaringer med det at præsentere. Den byder på en række gode råd, men er lige så meget en samling af anekdoter, som er meget godt beskrevent. Bogen er ærlig og han prøver ikke at gøre sig selv hellig. Der er masser af eksempler på præsentationer, der ikke er gået som tænkt af den ene eller anden grund. 

Helt bevidst kommer han ikke ind på præsentationsdesign, men forholder sig til erfaringer og dét at præsentere foran et publikum. Jeg kan godt lide det faktum, at han ikke prøver at få det til at lyde let at præsentere. Tværtimod er bogen helt reel: Det kræver øvelse og en del arbejde at præsentere. Man skal arbejde med sig selv og træne for at blive god. 

Tilhører du en af dem, der er bange for at præsentere foran andre mennesker, så har han masser af gode råd og emnet behandles grundigt i bogen. Blandt andet har han et helt kapitel, der hedder: "How to work  at tough room". Når man har præsenteret nogle gange oplever man, at nogle gange så svinger kemien med publikum bare ikke; de griner ikke af ens jokes, de virker ikke interesserede i emnet etc. Nogle gange er det bare sådan, det er, og så må man bare professionelt køre igennem det og andre gange kan man redde lidt af det. Blandt andet ved at finde sine allierede i lokalet - som Berkun siger i bogen, så vil der altid være nogen i lokalet, der ikke hader dig. Find den person og brug denne til at give dig selvtillid. Han giver også nogle råd til, hvordan man kan gøre noget ved folk, der skaber sig, er uengagerede, eller stiller for mange spørgsmål. 

Jeg vil klart anbefale bogen til alle, der interesserer sig for det at præsentere. Fordelen ved bogen er, at den er skrevet ganske underholdende og kan sagtens bruges som ferielæsning uden, at man føler, at man er på arbejde. 

Den kommende tid står på en præsentationsworkshop for iværksættere i Startupbootcamp, hvor jeg skal give en præsentation for iværksætterne og efterfølgende give den lidt en-til-en sparring på deres præsentationer. Noget jeg ser meget frem til. 

Et par dage senere skal jeg give en præsentation på Handelshøjskolen i Aarhus i deres ASB Alumni Master Class. Præsentationen er en variant af mit seminar "Død over Bullets", som denne gang afholdes sammen med Line B. Ramsing, der er lektor ved ASB og tidligere kåret til Årets Underviser og nomineret til Årets Forelæser. Vi har tidligere afholdt et lignende seminar for studerende ved en karrierefestival på skolen. Denne gang gælder det dog tidligere studerende. ASB Alumni kunne meldte alt optaget til arrangementet på blot tre timer. Jeg håber, at der bliver mulighed for at lave et ekstra arrangement senere for dem, der ikke nåede at tilmelde sig. 

Data og historiefortælling

Efter mine to seneste præsentationer "Død Over Bullets" for Moment Talent i Århus og København fik jeg efter præsentationerne snakket med flere af tilhørerne, ligesom flere har sendt kommentarer (og tak for dem). Et af de emner der dukkede op et par gange, var problemet med at arbejde med data og gøre dem spændende. For eksempel de nye månedstal fra økonomistyringsafdelingen.

For det første skal man skelne mellem data og information. Data i sig selv bidrager ikke med meget. Forskellen kan beskrives således:


1. Data is the lowest level of knowledge and information is the second level.
2. Data by itself alone is not significant. Information is significant by itself.
3. Observations and recordings are done to obtain data, while analysis is done to obtain information.
Kilde: www.differencebetween.net

Så langt så godt. Data skal gøres til information for at blive brugbar. Herefter er udfordringen at gøre informationen meningsfyldt og engagerende.

Nancy Duarte har en glimrende lille video om netop den problemstilling:


Hun har helt ret i, at vi ofte glemmer historiefortællingen, når vi skal præsentere noget. Så snart vi tager på arbejde, er det som om, at vi anser det for vores vigtigste opgave at kede andre ihjel, og det virker mærkeligt at gøre noget arbejdsrelateret spændende og underholdende. Der er opbygget nogle automatismer og forventninger, der strider mod vores natur. Helt uden grund i øvrigt.

Jeg har printet denne slide ud og hængt den op bag ved mig på mit kontor som en reminder. Den beskriver rigtig godt de to yderpunkter og udfordringen i rapportering.

Når du skal præsentere data, så gør det til din opgave at flytte præsentationen fra det venstre felt og mod højre. Gør den mere historiefortællende ved at give data mere mening. Brug metaforer og sæt tallene i kontekst. Og arbejd med tallene, gør dem mere visuelle. Hvad betyder omsætningstallene? Kan de omsættes til noget mere håndgribeligt? Hvor meget har hver enkelt kunde brugt mindre (eller forhåbentligt mere) i ens butikker? Det kræver lidt kreativitet, men der er ingen, der har sagt, at det skal være kedeligt. Så tænk ud af boksen og leg med det. Du gør højst sandsynligt de andre mødedeltagere en stor tjeneste.

Mangler du inspiration, så kig for eksempel i disse to bøger:
"Back of the napkin" af Dan Roam
"Now you see it" af Stephen Few

Sådan overlever minearbejderne i Chile

På det seneste er jeg blevet mere og mere begejstret for de forskellige typer af visualiseringer af diverse problemstillinger, der dukker op.

F.eks. den her fra Newsweek om minearbejderne i Chiles kontakt til omverdenen, som jeg fandt via Information Design Watch:

Så simpelt kan det gøres meget håndgribeligt, hvad det er, der holder minearbejderne i Chile i live. Jeg er altid en stor fortaler af, at man skal gøre ting så håndgribelige som muligt, når man præsenterer en pointe, et tal eller data. Her er et glimrende eksempel på, hvordan man får sat det lidt i perspektiv ved hjælp af et A4 ark og en saks.

Chris Anderson - sådan skal Prezi bruges

I sidste uge holdte jeg min præsentation "Død over bullets" i Aarhus for den jyske del af Moment Talent netværket. Et af spørgsmålene i den afsluttende Q&A session gik på min holdning til præsentationsprogrammet Prezi.

Jeg har tidligere kommenteret programmet i to indlæg her og her. Som man kan se, så er min holdning skiftet lidt mere over til det positive i løbet af et års tid, hvor der løbende er kommet flere gode eksempler på, hvordan man kan bruge programmet.

Det kræver stadig lidt omtanke at bruge programmet, og bruger man mange slides normalt, så skal man passe på. For overgange i Prezi er ikke hurtige klik, som i Powerpoint eller Keynote, men derimod zoomer man enten ind/ud eller også "slider" man til en side over til næste pointe. Derfor kan publikum blive vanvittigt forvirrede, hvis man skifter meget hurtigt mellem sine slides. Det er også lidt misvisende at kalde det slides i Prezi, da man som udgangspunkt arbejder på én enkelt stor slide.

Fordelen ved Prezi er til gengæld, at det er et fantastisk historiefortællingsværktøj. Man kan føre sit publikum igennem sine pointer og zoome ind, hvor man vil uddybe noget og den vej sikre, at publikum er med hele vejen. Det kræver et roligt tempo, hvor man ikke skifter for hurtigt, men det er ikke det store problem, hvis man har designet historien ordentligt.

Pudsigt nok kommenterede Garr Reynolds på PresentationZen på Chris Andersons seneste TED præsentation. Chris Anderson benytter netop Prezi i hans præsentation, og præsentationen er et rigtig godt eksempel på, hvordan man kan bruge Prezi.

Du kan se præsentation nedenfor eller på dette link.


Chris Anderson er moderator på TED. Så hans indledning er ganske underholdende giver et lille indtryk af, hvad der kræves at præsentere på det niveau. Lidt senere nævner han også, hvordan det kræver måneders forberedelse at koge sine pointer ned til en præsentation på 18 minutter.

Selve præsentationen kører i et roligt tempo, og man får demonstreret meget af det, som Prezi kan. Han starter med at vise nogle slides i forlængelse af hinanden, inden han zoomer ud til hans metafor - det store hjul drevet af tre faktorer.

Det er en anden måde at tænke og lave præsentationer end de typiske Keynote og Powerpoint præsentationer, men det er sundt at tænke lidt nyt og anderledes. Se præsentationen, hvis du vil have et indtryk af, hvad Prezi kan... og også bare for at høre Chris Anderson, der har en relevant og inspirerende pointe.

Her er hans præsentation i Prezi format:

Chris Anderson: How web video powers global innovation on Prezi

Link til filen på Prezi.

Præsentation: Seth Godin - This is broken

En af mine yndlingspræsentører er helt klart den karismatiske marketingguru Seth Godin.

Han formår altid at give utroligt underholdende præsentationer med klare pointer. Det kunne gøres kedeligere og mere 'seriøst', men sådan er hans stil ikke - og godt for det. Jeg havde faktisk set denne præsentation for et stykke tid siden, men da TED lagde den på deres hjemmeside, var der en grund til at genopfriske den.

Læg mærke til, hvordan han laver et underholdenden indflyv til emnet, præsenterer de 7 kategorier, han vil tale om, og så ellers bruger eksemplets magt til at vise, hvad han mener (show it, don't tell it).


Seth Godin at Gel 2006 from Gel Conference on Vimeo.


I øvrigt kan jeg også lide hans pointe om grafer: En graf er lavet til at blive afkodet på 2 sekunder for folk, der er for dovne til at læse de 40 ord nedenunder. Det kan der være noget om.

Publikum og præsentør: Det kan du forvente som præsentør

Som nævnt i mit sidste indlæg, så bød sidste uge på adskillige præsentationer. Hvor jeg i sidste indlæg fokuserede på publikum, vil jeg denne gang tage udgangspunkt i præsentøren.

Er man ikke vant til at præsentere, kan man let blive distraheret af sit publikum og blive hylet lidt ud af den. Det har man bare sjældent grund til. Som altid, når det gælder præsentationer, så gælder det om at tage udgangspunkt i publikum. Her er tre ting, der kan være uhyggelig distraherende og irriterende, og samtidig er der tre grunde til, at du ikke bør lade det gå dig på, når du præsenterer:

1. Publikum kommer for sent
Man er lige kommet i gang og døren går op, og en person kommer listende ind (andre er helt kolde og prøver ikke engang at være diskrete) og forsøger at finde plads. Man kan let blive irriteret over at være blevet afbrudt, nu hvor man lige er begyndt, men det er der ingen grund til. Folk kan have alle mulige årsager til at komme for sent. Alt fra trafik, arbejde, vigtige telefonopkald mv. er sand at sige lovlige og fair undskyldninger for at komme for sent. Fokuser i stedet på, at personen alligevel tager sig tid til at møde op. Det kan endda være, at personen har fået en sms om, at der er en spændende præsentation i gang og er derfor mødt op (eksemplet er ikke engang et tænkt eksempel, men i et interview med Nancy Duarte, jeg læste forleden, nævnte hun en gang, hvor hun præsenterede og 5-10 minutter inde i præsentationen væltede det pludseligt ind med folk. Grunden var, at flere havde twittet om, at det var en spændende præsentation og så forlod folk de kedelige foredrag og gik i stedet til hendes). Du kan i øvrigt håndtere det på lidt forskellige måder. Du kan vælge at ignorere de for sent ankomne helt, hvilket vil være det rigtige ved større forsamlinger, hvor det kun er et fåtal, der bemærker det. Er der tale om et lidt mindre publikum og mere intime omgivelser, hvor alle alligevel er blevet forstyrrede, så kan man lige så godt sige "velkommen til" og eventuelt henvise til en plads, og så ellers vente til personen er kommet på plads. Herefter kan man så tage tråden op igen: "Nå, jeg kom til..." Der er ingen grund til at fortsætte, hvis alle alligevel er blevet afbrudt. Så tag tiden til at få ro på igen, og så kom videre.

2. Publikum laver andet end at høre efter
Velkommen til den digitale tidsalder. Vi er online altid og især et publikum bestående af forretningsfolk eller studerende... glem alt om 100% fokus fra alle tilhørere. Der kan være mange forskellige årsager til, at de ikke er helt fokuserede. Det kan være, at du runder en del af emnet, som de kender noget til, og derfor bruger de tiden på at tjekke mail eller lige ordne andet på to-do listen. Det kan også være, at de er så dedikerede til deres arbejde eller bare har et vigtigt projekt kørende, at de er nødt til at tjekke deres mails. Det kan også være, at de sms'er eller twitter, at det er en fed præsentation, så der kommer flere til (ønsketænkning, men det kan jo ske), og så kan det også være, at de tager noter. Og så er der også nogle,  der møder op for at blive inspirerede og bare lytter med et halv øre indtil der er noget, der fænger. Under alle omstændigheder skal du ignorere den støj og det fravær, der er. Folk er mødt op for at høre på dig, og det er det vigtigste. Hvis du gør det rigtig godt, kan det være, at de glemmer alt om deres små sideprojekter, men du kan lige så godt erkende, at sådan er det bare. Giv gas og gør dit bedste, og fokuser på dem, der følger aktivt med.

3. Publikum går før tid
Ok, hvis alle begynder at gå, så er der nok noget galt. Men begynder enkelte at gå før tid, så er det ikke alarmerende. Jeg kan selv huske nogle af de første gange, jeg afholdte præsentationer, at jeg blev lidt nervøs og usikker, når personer gik midt i det hele eller i afslutningen. Efterhånden har jeg dog erfaret, at folk sjældent går, fordi præsentationen er kedelig. Det sker da, men oftere er der mere praktiske årsager, som aftaler eller møder, man skal nå, eller børn der skal hentes. Nogle har bare en meget skarp bagkant, og må derfor liste afsted inden slut. Det bedste du kan gøre, er at ignorere det og fortsætte. Er det lidt mere intime og små forhold, kan man måske godt lige give et uformelt "farveller" med på vejen, hvis stemningen er til det, men ellers er der ikke nogen grund til at gøre et nummer ud af det. Folk er kommet for at høre på dig, og de hørte det meste - det skal du glæde dig over. Og da folk kan gå for tidligt, så er det også endnu en grund til at komme med din konklusion så tidligt som muligt.

Lad være med at tage alt, hvad publikum foretager sig personligt. De kan have mange grunde til at komme for sent, tjekke mail og sms undervejs og gå for tidligt. Fokuser på dem, der er der og lytter, og gør dit bedste - så kan det være, at dem, der kun er halvt til stede, også får noget ud af det.

Publikum og præsentør: Er du en god tilhører?

Indtil videre har denne uge budt på flere præsentationer: Mandag en kort briefing om e-handel af FDIH og tirsdag og onsdag har jeg været tilhører ved Innovation Lab's NEXT 2010 Food og Digital seminarer. De mange præsentationer har givet anledning til nogle tanker om publikum og præsentøren ved en præsentation.

Dette indlæg vil handle mine tanker om takt og tone for publikum ud fra mine betragtninger i denne uge.

Hvis du vil være en god tilhører, så kom til tiden. Det må være grundreglen. Nu er verden ikke så simpel, og man kan komme for sent - det er fair nok. Jeg forstår bare ikke nogle folks insisteren på at sidde forrest, når de kommer for sent og derved forstyrre stort set alt og alle i lokalet. Det er irriterende for alle i lokalet. Især i et trangt lokale, hvor der ikke er meget plads mellem stolerækkerne, kan det være ekstra trælst (på godt jysk).

Noget af det bedste ved præsentationer kan være den efterfølgende Q&A, hvor præsentøren kan uddybe nogle af sine pointer. Ved NEXT 2010 var der en del af publikum, der gik, inden denne session med alle indlægsholdere, og der undrer mig. For det var faktisk ganske interessant at høre dem svare på de betragtninger og idéer, som publikum havde fået under indlæggene. Præsentationerne er typisk meget forberedte og øvet igennem. I en Q&A session kan et godt spørgsmål give præsentøren mulighed for at give noget af den viden, han eller hun havde undladt i præsentationen. Nu var det hele desværre blevet lidt forsinket undervejs, så der var nok nogle, der havde travlt, men jeg kan kun anbefale, at man bliver til slut.

I dag sad jeg ved siden af en af indlægsholderne, der skal på senere på ugen. Der var fuld gang i mail på den bærbare computer og Twitter blev også opdateret et par gange. I starten undrede hendes fravær fra præsentationen mig lidt, men det fik mig til at tænke på en undersøgelse, jeg så for nylig. Den sagde, at 15% af amerikanere, der går til præsentationer, twitter under præsentationer - typisk pointer og betragtninger fra præsentationerne. Tendensen har ikke rigtig vist sig i samme grad i Danmark, selv om en del nok tjekker deres mails undervejs - især i større forsamlinger. Mit gæt er, at den amerikanske tendens vil brede sig til Danmark efterhånden, som vi bliver mere fortrolige med Twitter og de sociale medier. Måske mest hos de højfrekvente konferencegængere.  Samtidig var hun ivrig konferencegænger, og det forklarer nok, at hun brugte tiden på at multitaske. Jeg kunne i øvrigt ikke selv sige mig fri for lige at tjekke min mail et par gange undervejs.

Nu kan der være mange grunde til, at man kommer for sent, eller skal gå for tidligt. Det kan også være, at man venter på en vigtig mail eller at man gerne vil dele noget af det, man har hørt med sine venner på de sociale medier. Uanset hvad så vil jeg opfordre til, at man viser lidt hensyn og gør det diskret og prøver at undgå at forstyrre de andre. Ved du, at du skal gå tidligt, at find en yderlig plads. Kommer du for sent, så find den første og bedste plads. Skal du twitte eller maile, så slå lyden fra... jeg ville ønske, at jeg kunne skrive, at man skulle finde sig et lydløst tastatur, men det er nok lige at stramme den lidt. Og så sørg eller for at lytte, og deltage aktivt i præsentationen.

TED præsentation: Visualisering af data

En af de nye præsentationer på TED er af David McCandless, der beskriver sig selv som data-journalist. Hans præsentation "The beauty of data visualization" er super interessant, fordi han arbejder med et felt, som rigtig mange har problemer med: Hvordan gør man uoverskuelige data brugbare og forståelige?

Visualisering af data er blevet en større udfordring i takt med, at vi får adgang til flere og flere data - både i form af internettet, Wikipedia, Google, men også fra analyseinstitutter eller regnskabsafdelingerne.

En tidligere kollega og jeg havde en løbende joke, når vi fik tal fra kampagner og f.eks. kunne se, at et kampagnesite havde fået 50.000 besøg. Så blev armene løftet med udråbet: "We've got a number."

Problemet er, at tal er meget uhåndgribelige i sig selv. De fungerer bedst, når man sætter dem overfor andre tal, så man kan se dem i en kontekst. Det gør også tal og data mere forståeligt, når man kan sætte dem i forhold til andet.

En metode kan være David McCandless "The Billion Dollar-o-Gram", der illustrerer forskellige udgifter og beløbsstørrelser i forhold til hinanden. Jeg har ikke set den metode før, man som han demonstrerer den i præsentationen, fungerer den meget godt.

Firkanternes størrelser i forhold til hinanden gør det nemt at forstå størrelserne, og de bliver mere håndgribelige. Man bliver faktisk overrasket. F.eks. at Afrikas gæld ikke er større end den lille firkant nederst til venstre i billedet.

Her er hele hans præsentation. Hvis du arbejder med præsentationer, hvor du skal illustrere data, så kan jeg kun anbefale dig at bruge 18 minutter på at se den.


Der er selvfølgeligt flere, der arbejder med dette felt. F.eks. har Heinley Design Co. deres Department of Data Visualization, der løser denne slags opgaver for forskellige kunder. De har nogle spændende cases på deres side. Mange af deres illustrationer er dog ikke så egnede til præsentationer, men de formår at illustrere sammenhængen mellem flere slags data på én gang.

Død over Bullets!

I forbindelse med mit arbejde er jeg af og til ude og give en præsentation om præsentationsdesign i forskellige sammenhænge. Tidligere i år har jeg holdt et indlæg på Handelshøjskolens i Aarhus' Karrierefestival, og det er også blevet til præsentationer for bureauets kunder, samt internt for mine kolleger.

Overskriften for præsentationen er, som det fremgår af billedet her, "Død over Bullets".

Som titlen måske antyder, så har præsentationen til formål at ændre folks tankegang fra klassiske præsentationer med bullets og over i en mere visuel og kreativ tankegang til gavn for både publikum og for præsentøren.

I løbet af de halvanden time præsentationen typisk varer, kommer jeg ind på følgende områder:
- Forskellige typer af præsentationer
- Hvorfor publikum er udgangspunktet for enhver præsentation
- Opbygning af struktur og logik i præsentationen
- Design og visualisering (herunder eksempler på hvordan man kan arbejde med visualisering af data)

Jeg prøver at være meget håndgribelig og konkret i min præsentation, så det ikke bliver for højtflyvende. Det skulle helst være sådan, at publikum efterfølgende både kan huske de teknikker, jeg kommer ind på, og samtidig også kan bruge dem.

Det er svært at ændre folks vaner på halvanden time, men mit mål er at få folk til at tænke lidt anderledes næste gang, de går i gang med en præsentation og få dem til at tage nogle chancer. Min erfaring er, at det ikke tager længe at blive fortrolige med "min" tilgang til præsentationer. Til gengæld så bliver det både sjovere og nemmere at afholde sine præsentationer bagefter. Og så er der større sandsynlighed for, at publikum ikke går tabt undervejs.

I skrivende stund er der to præsentationer planlagt. Begge er lukkede arrangementer for Moment Talent i Aarhus og København.

Hvis du vil høre nærmere omkring et præsentationsarrangement, kan du skrive til mig på dn@recommended.dk

(Bemærk, at denne blog er min personlige blog, som jeg varetager i min fritid, mens jeg i præsentationsarrangementer som ovenstående optræder i arbejdsregi som repræsentant for Recommended)

Visuelle præsentationer

Efter en udmattende Skanderborg Festival brugte jeg lidt af mandagen på at slappe af og se nogle præsentationer.

En af dem der fangede min opmærksomhed var Ken Kamlers præsentation om, hvordan det var at være eneste læge på Everest under en af de værste ulykker nogensinde.



En af de ting jeg rigtig godt kan lide ved Ken Kamlers præsentation er, at han kører præsentationen ret old school. Det kunne lige så godt være lysbilleder, han viste. Det er dog ikke en dårlig ting, da de meget visuelt bårne slides (ingen tekst) fremhæver hele historiefortællingen. Der er rigtig god sammenhæng i historiens fremdrift og de billeder, der bliver vist. Historie og billeder spiller rigtig godt sammen.

Præsentationen inspirerede mig til at justere et pitch for en potentiel kunde i dag. Old school tankegangen tiltalte mig, og da vi kun ville være tre i lokalet, var min første tanke at droppe Keynote til præsentationen. Jeg ville gerne have præsenteret ved hjælp af håndbårne slides, da det vil gøre historien mere intim og man vil kunne sidde tættere på kunden. Rent praktisk ville jeg have printet slides ud og klistret dem på sorte papstykker, som jeg så kunne gå igennem. Desværre røg ideen på noget så banalt som manglen på egnet pap. Det pap vi har på bureauet er så tykt, så jeg ville sidde med en større bog, hvilket ville være lidt klodset. I stedet måtte jeg lidt imod min grundtanke alligevel benytte Keynote.

Det er lidt anderledes at præsentere udelukkende med billeder. Af de ca. 30 slides jeg havde i dag, var der kun tekst på tre af dem. Præsentationen bliver automatisk mere historiefortælling og man har ikke nogen overskrifter eller tekst at støtte sig op ad. Det kan virke lidt skræmmende, men omvendt er man også lidt mere fri. Det er lidt svært, når man præsenterer en idé eller et oplæg, og det er nok mest passende, når man har en reel historie at fortælle.

Det er ikke sidste gang, jeg kommer til at eksperimentere med den slags præsentation. I det hele taget er det sundt at udfordre sig selv lidt en gang i mellem og prøve noget nyt. Ellers bliver man aldrig bedre og klogere.

Forbered en vindende præsentation

Lige for tiden er jeg i gang med bogen "Advertising Campaign Strategy" af Donald E. Parente.

Bogen burde være obligatorisk læsning for alle, der arbejder med kampagnestrategier, og den kommer vidt omkring og godt i dybden.

I kapitel 12 rundes præsentationer. For et reklamebureau er præsentationer et af de mest kritiske områder overhovedet. Hvordan en kampagne præsenteres kan have afgørende betydning for, om man får solgt idéen eller nej. Præsentationen kan gøre, at det ikke er den bedste løsning, der bliver valgt, men den der blev præsenteret bedst. Derfor lægger bureaufolk utroligt mange timer i udarbejdelsen af præsentationer, når et oplæg skal præsenteres.

I indledningen til kapitlet står der følgende:
"Presentations are serious buiness, but they are also performances - a kind of show. Winning presentations excite, enthuse, energize, and empower clients. The right presentation stirs the clients' interest and ramps up their intensity. It can give them the power to take action, and the confidence to move boldly with new ideas.  As intimidating presentations may be to beginners, they can be quite rewarding and intensely satisfying. However, many beginners spend 90% of their time doing research and 10% or less putting together the oral presentation. They are often dismayed when others who do less research win the account or get better grade. This happens because they underestimate the power of a good presentation."

Bedre kan det næsten ikke siges. I sær den sidste del får mig til at tænke på min tid som kandidatstuderende på Handelshøjskolen i Aarhus. Dagen før en eksamen har jeg en msn-korrespondance med en god ven, hvor jeg diskuterer nogle af de teorier, vi skal op i dagen efter. Jeg uddyber flere af dem for ham, da han er lidt på bagkant og ikke har haft så lang tid til at forberede sig. Men da vi får karakteren, får han 10 og jeg må nøjes med et 8 tal. Da vi snakkede om det, var det tydeligt, hvorfor han fik den højeste karakter: Hans besvarelse var langt mere struktureret og han præsenterede sine konklusioner langt bedre, end jeg havde gjort. Efter den oplevelse steg mit karakterniveau. Det kan godt være, at du har ret - men hvis de andre ikke kan se det, er det lige meget.

Greenpeace og Al Gore ved hvad der virker

Hvis man er i tvivl, om billeder, videoer og illustrationer virker, så kan man spørge Al Gore. Næsten hele hans argumentation i "En Ubekvem Sandhed" bygger på illustrerede pointer og før/efter fotos etc. Det er bare effektivt at vise tingene som de er, når man præsentere fremfor bare at fortælle om dem. 

Det ved mange NGO'er som f.eks. Greenpeace. Bare læs dette citat af Hanne Lyng Winter i BT:

"Det værste er, at man ved, at olien er her, og at den har nogle forfærdelige konsekvenser, men vi kan ikke se den, og der er ikke de der helt forfærdelige billeder, det kan sætte fokus på problemet."

Billeder rammer emotionelt og virker rigtig stærkt, når man kan bruge dem i præsentationer til at fortælle sin historie ud fra. Fra et reklamesynspunkt er det lidt mere komplekst, da flere argumenterer for, at hvis man bruger billeder til at give os skyldfølelse og dårlig samvittighed, så zapper folk bare væk og undgår reklamen. 

Jeg kan godt lide før/efter billeder, som har en meget stærk effekt. Prøv at se Al Gores brug af før/efter billeder ca. 2 minutter inde i dette klip:

Om han har ret eller ej i sine påstande, skal jeg ikke diskutere i denne blog, men måden han anvender billeder og video gør, at han rammer størstedelen af sit publikum effektivt og det er det vigtigste for ham og hans budskab. 

En alternativ måde at skifte mellem slides

Nogen gange er det sundt lige at træde et skridt tilbage og lige se på, hvordan og hvorfor man gør ting på en bestemt måde. Det har den tidligere Global Consumer Planning Director for Nike og nuværende freelancer og blogger Russell Davies gjort i hans præsentation på en Lift konference for nyligt (se længere nede). Og når man er arbejder på et reklamebureau, så ved man, at når kreative arbejder med præsentationsværktøjer, så ser slutresultatet som regel meget anderledes ud, end når konsulenterne gør det. Således også i dette tilfælde, hvor tilgangen har været lidt anderledes.

Typisk bruger jeg en remote som den her til at komme frem og tilbage mellem mine slides. Klassisk med frem og tilbage knap, en lidt overflødig laserpointer (er det ikke tydeligt nok på din slide, hvad der er vigtigt?) og så muligheden for at skrue op og ned for lyden + det løse... så alligevel en del features.

Men Russell Davies vil væk fra illusionen om, at man styrer præsentationen "usynligt" og telepatisk gennem de mindre og mindre remotes, der findes. På hans blog diskuterer han sit synspunkt på Powerpoint præsentationer:

"We should be thinking of all the things we can to make ourselves more watchable. And, for me, one of those things, is to engage physically with our materials - our presentation, our slides. We should be performing PowerPoint not just showing it. You ought to be able to buy a PowerPoint Hero controller that gets you engaged the way a Guitar Hero controller does."

Tanken er interessant nok, og der er ikke noget i vejen med at udfordre den måde, der typisk præsenteres for. Mange gange kan det give ens præsentation et mindeværdigt præg, hvis man lige gør noget anderledes eller overrasker sit publikum.

Så han fik nogle venner fra designbureauet Thinker London til at lave den her remote:

En simpel anordning som skifter slide, når man trykker på den

Som han selv skriver om knappen:

"And it works as I'd imagined. It makes you want to thump it. You lift your hand and bang it down. So if you're stuck in droning mind-meld mode for a moment you're soon jolted out of it by the movement and physicality. And your audience is reminded that they're watching a physical being not just an avatar."

Interessant tanke, selv om jeg nu er sikker på, at publikum ikke glemmer, at de står overfor et levende menneske. Men tanken er nu spændende.

Se i øvrigt hele hans præsentation omkring lidt anderledes måde at interagere med internettet på her. Han har nogle sjove idéer til slides, man kan blive lidt inspireret af.

Watch live streaming video from liftconference at livestream.com

Eller se den via dette link

VM Buzz illustreret. Hvilke lande bliver der talt mest om?

En af de fedeste hjemmesider på nettet, hvis man altså er til præsentationer og visualisering, er Department of Data Visualization. Udover et super cool navn har de også nogle fede cases.

De arbejder typisk med at visualisere statistik på en mere grafisk indbydende måde. Der er ikke tale om slides, der kan bruges til en præsentation, men mere om illustrationer der skal gøre data forståelige.

Her er et eksempel på, hvilke lande der bliver talt mest om på de sociale medier under VM. Læg mærke til, hvor mange forskellige parametre man kan sammenligne i modellen. Udover at England er det land, der bliver snakket mest om, så kan man se, at Argentina og Brasilien er de lande, hvor kommentarerne er mest positive. Mest bemærkelsesværdigt er måske mængden af positive kommentarer om Frankrig.

Generelt er der meget fokus på måling af buzz i de sociale medier i USA, hvor man efterhånden begynder at have nogle systemer på plads til at måle det. Problemet har bare været, hvordan man gør det håndgribeligt og sammenligneligt. Alt er målbart på nettet, men desværre står man ofte tilbage med et "Hurra, vi har et tal... øhm..." Kort sagt er det nemt at finde tal, men hvad er godt og i forhold til hvad?

Her sammenligner man seertal med buzz på de sociale medier.

Igen kombinerer modellen mange forskellige data, og den kræver måske lidt mere tid at forstå end en slide, men det er et andet medie og så gør det ikke så meget. For det tager ikke lang tid, så har intuitivt forstået, hvordan den skal afkodes, og så kan den hænge på kontoret eller i mødelokalet til diskussion.

Se også DoDV's blog, der også kommer med interessante observationer.

5 gode råd til præsentationer

Tidligere i dag sad jeg og prøvede at samle mine noter om præsentationer fra diverse kurser, bøger og foredrag.

Her er 5 gode råd fra Duarte Design:

1. Fortæl sandheden
2. Get to the point (det lyder bare bedre på engelsk)
3. Vælg det rigtige værktøj til opgaven
4. Fremhæv det, der er vigtigt
5. Hold det simpelt.

Man kan sige, at det er op til en selv, om man vil fortælle sandheden eller ej, men mon ikke man er en smule mere overbevisende, hvis man taler åbenhjerteligt og ærligt. Det er også nemmere at brænde for noget, man ærligt tror på.

Jeg plejer at anbefale, at ens pointe skal komme indenfor den første fjerdedel af præsentationen. Robert McKee skriver i biblen for manuskriptforfattere "Story", at hvis en films "inciting incident" ikke kommer indenfor de første 25 pct. af filmen, så begynder publikum enten at kede sig eller også bliver de forvirrede. Det samme gælder for præsentationer.

Selv om jeg ofte diskuterer slides, så er der ingen regel om, at en præsentation absolut skal bestå af en Powerpoint. "Tell me and I'll forget. Show me and I'll remember. Involve me and I'll understand" skulle Confusius efter sigende have sagt. Vis og involver publikum så meget, som forholdene tillader det. Jo mere håndgribelig du gør det, des mere vil de forstå det.

De fleste grafer og tabeller formår først og fremmest at forvirre publikum. Brug nogle ekstra minutter på at 'lakse' dine figurer, så det bliver lettere at forstå for publikum. Fremhæv den søjle eller de tal, du vil snakke om, så fokus er på det rette sted. Her er et eksempel, jeg bruger i min undervisning.

På grafen er man ikke i tvivl om, at det er tallet for Syddanmark, der er interessant. Fokus bliver automatisk lagt på Syddanmark, fordi søjlen skiller sig tydeligt ud.

Og der er vist ingen grund til at uddybe det sidste gode råd: Hold det nu simpelt - både for din egen og dit publikums skyld.

Nej, du må ikke få min præsentation

... men du må få en handout.

Hvorfor er der for meget tekst på de fleste præsentationer?
Fordi man giver dem til publikum bagefter, og så vil den ikke give meget mening uden teksten. Dermed sætter man sig mellem to stole, da man har lavet en blanding mellem en handout og en præsentation.

En præsentation består af flere dele:
- Det der bliver set
- Det der bliver hørt
- Det man tager med

Slides har til formål at understøtte præsentørens formidling og hjælpe ham til at visualisere sine pointer og skabe en forbindelse til publikum. Det betyder også, at dine slides ikke bør give meget mening uden præsentøren. Hvis dit publikum kan klare sig med dine slides, så er der jo ærlig talt ikke grund til, at du er der.

Når jeg giver præsentationer, så har jeg typisk lavet en handout, der er beregnet til at blive delt ud. Den indeholder sjældent de samme slides, som i præsentationen, men kan godt indeholde flere af de samme elementer og billeder. De gange jeg har givet min præsentation "Død over bullets", har jeg samlet mine vigtigste pointer på en enkelt slides. Ved andre præsentationer har jeg taget udgangspunkt i de slides, jeg har brugt og så skaleret billedet ned, eller bare tilføjet den nødvendige tekst. Dog har jeg skåret i antallet af slides, så handouten ikke bliver for langt.

En handout er i bund og grund de noter, som publikum ellers selv ville have taget. Nogle gange er det dine egne noter. Har du gode visuelle slides og eksempler i din præsentation, så vil en god handout være langt bedre for publikum, når de efterfølgende vil genopfriske din præsentation. Det er ikke sikkert, at præsentationen kan gøre det, da de oftest ikke kan huske helt, hvad du sagde under præsentationen, men handouten vil minde dem om dine pointer.

Så hvis du laver en handout til dit publikum, så gør du både dig selv og dem en tjeneste. Din præsentation bliver bedre, og dit publikum får noget at tage med hjem. Det tager lidt ekstra tid at lave det, men det er tid godt givet ud.

Death by Powerpoint. Årsag: Template

En af de største årsager til 'death by powerpoint' er den template som mange virksomheder tvinger deres medarbejdere til at bruge. Typisk er den lavet som tillægsydelse af et designbureau eller reklamebureau, der har deres stærke kompetencer i grafisk udtryk på web, brevpapir og lignende. Eller sagt på en anden måde: De har deres kompetencer et helt andet sted end i Powerpoint og præsentationer.

Selvfølgeligt skal en template understøtte det udtryk, som en virksomhed nu en gang har. Problemet opstår, når man vælger at hælde alt, hvad der findes af logo, slogan, farver og elementer ind i templaten på een gang med både streger, bjælke, logo og skarpe farver. Alt sammen ud fra den forkerte logik, at templaten skal være med til at brande virksomheden. Det er der selvfølgeligt ikke noget galt i med mindre, folk skal have et bedre indtryk af virksomheden efter præsentationen.

INGEN er gået fra en præsentation og tænkt bedre om en virksomhed pga. dennes template. Tværtimod er rigtig mange gået fra en præsentation og tænkt, at det var en rigtig dårlig præsentation som personen afholdte. En stor grund til det er, at en dårlig template gør folk dårligere til at præsentere. Hvis en fjerdedel af templaten er fyldt med logo og en bjælke i toppen og andet støj, så giver det dine slides mindre ro og de bliver i stedet meget forstyrrende. Alle elementerne stjæler opmærksomheden og dit signal forsvinder.

En god template er diskret og rolig. Den stjæler ikke fokus fra dit budskab og den giver dig friheder til at lave en ordentlig præsentation. Det er vigtigt at baggrunden er holdt en en enkel enten meget lys eller mørk farve (så skriften kan stå i tydelig kontrast). Det er en fordel, hvis farven er gradueret, så den ikke er helt ensfarvet, men f.eks. går fra mørk grå til sort, eller fra hvid til lys grå.

Optimalt set har du slet ikke logo på dine slides for, hvad skulle formålet med det være? Et logo er bare støj, og hvis folk ikke kan huske, hvor du kommer fra midt i præsentationen, så har du alligevel tabt. Logo kan man have på forside og slutslide. Når jeg siger optimalt set, så skyldes det praktiske forhold. Vi har selv et meget diskret lille logo i svag farve gemt i nederste hjørne på vores slides. Det skyldes, at mange præsentationer eller oplæg bliver sendt videre til kunderne, og dér vil man gerne have, at man kan se, hvor eventuelle slides kommer fra. Og for at slippe for at have to templates (én med logo og én uden), så har vi valgt denne løsning.

En template er ikke en reklamesøjle for den visuelle identitet, men en del af den. Så sørg for at være kritisk, når du får lavet en template. Dens primære formål skal stadig være, at den skal understøtte din præsentation. Powerpoint og Keynote er præsentationsværktøjer og ikke brandingværktøjer.

Deadline 7/6 2010: Hvad viser graferne?

I Deadline mandag d. 7. juni kunne man se Sten Nielsen (Dansk Industri) og Martin Madsen (AE-Rådet) diskutere efterløn. Undervejs i programmet dukkede denne graf op:

Ved første øjekast giver den måske mening, men når man kigger nærmere på den, så er den faktisk ret uoverskuelig. Hvad viser den egentlig?

Der er flere ting galt med den. For det første er den lavet som 3D-graf, hvilket gør, at man ikke kan se, hvor gamle de forskellige grupper bliver. 3D grafer snyder nemlig øjet og er håbløse til fremstilling af denne typer grafer. Når jeg holder præsentationer om præsentationsdesign, så plejer jeg at forbyde folk at bruge denne type af grafer. Det eneste præcise ved grafen er de 2,2 år, som man har skrevet på efterfølgende.

Det andet er, at informationerne er spredt ret meget ud med overskrift, farveforklaring og forklaringen af indelingen. Øjet skal altså vandre ret meget rundt for at få adgang til informationerne.

Det tredje er, at gabet ser ret voldsomt ud mellem dem, der går på efterløn, og dem der ikke gør. Men det er jo reelt et spørgsmål manipulering med skalaen. Starter jeg den fra 0 uden 3D, så ser grafen nogenlunde sådan ud (nogenlunde fordi jeg ikke har de præcise tal):

Man kan sige, at tal er taknemmelige og de først bliver spændende, når man sætter dem i forhold til noget andet. I ovenstående graf ser forskellen pludselig ikke så voldsom ud.

Personligt ville jeg nok have lavet grafen lidt anderledes. Nu afholder jeg mig fra at lege med farverne, skriftstørrelser og baggrund - pointen er opbygningen af grafen. Mit bud vil være noget i retning af den her:

Hvis vi antager, at Deadlines seere kan hurtig hovedregning, så har de her hurtig mulighed for at sammenligne tallene. Jeg har fjernet y-aksen og værdierne, da de reelt bare er støj. Grafer af denne type er hurtigere at afkode, så længe der ikke er flere søjler.

Men hvis pointen er den længere levealder, kunne man jo lige så godt fokusere på det og lave denne graf:

Hvis pointen er, at ufaglærte, der ikke går på efterløn lever 2,2 år længere i gennemsnit og personer med videregående uddannelse lever 3,7 år, så kan man lige så godt nøjes med at vise det. Grafen her kan dog ikke stå alene, da overskriften nødvendiggør en kontekst - som der er i Deadline hvor Martin Madsen skal forklare sin pointe.

Tal og data kan fremstilles på mange forskellige måder. Det vigtigste er, at det understøtter pointen og er let at afkode.

Man kan se hele udsendelsen ved at følge dette link til Deadlines videoarkiv.

Kunsten at pitche

For nyligt nævnte jeg Guy Kawasaki og hans iværksætterbibel i mit indlæg The Art of the Start. Hvis man en dag får brug for at pitche et projekt eller en forretningsidé for investorer, så bør man se nogle af de klip med ham, der ligger på Youtube. Han er super cool, inspirerende og hans råd er meget håndgribelige, og så ved han, hvad han snakker om.

Se f.eks. hans 10/20/30 regel, man ofte støder på.


Men der fndes også andre kilder. F.eks. faldt jeg over denne præsentation af David S. Rose for nyligt.


Godt nok snakker han vanvittigt hurtigt, og det kan være svært at følge med, men hans råd er ganske gode og han kommer godt omkring. Hans slides er måske ret grove i det og kunne finpudses lidt, men på den anden side så prøver han at holde fokus på sig selv, og det fungerer udmærket for ham. Man kan også sige, at han er i en position, hvor han ikke selv har noget på spil, men prøver at give nogle gode råd til andre. Og måske er denne slide lidt paradoksal:

Selv om den modsiger sig selv lidt, så er budskabet helt rigtigt.

Jeg har et par gange været inde over en præsentation til en pitch, hvor andre skulle sælge en teknologisk løsning. Et område der ligger et stykke fra at præsentere kreative løsninger, som vi arbejder mest med. I de tilfælde har jeg selv søgt inspiration og hjælp hos blandt andet Guy Kawasakis førnævnte bog. At pitche for investorer og potentielle samarbejdspartnere er en speciel øvelse. Så man må lytte til dem, der sidder på den anden side af bordet. Som f.eks. Guy Kawasaki og David S. Rose

ASB Årsfest - nu med video

Jeg nævnte i mit sidste indlæg Rasmus Brix's tale, da han skulle holde 'de studerendes tale' ved Handelshøjskolen i Aarhus' årsfest, som en ganske underholdende tale med gode indslag.

Nu er talen blevet lagt på nettet, så nu kan jeg dele den med jer her. Groft sagt består talen af tre dele:
1. Indflyv - hvor han så at sige taler sig varm og overstår det formelle, samt lægger temaet for talen
2. Indholdet - her forklarer han problemstillingen og de studerendes holdning ved brug af en analogi
3. Overraskelsen - ligesom analogien er ved at blive for meget, bliver fodboldtrøjerne bragt i spil

Overraskelsen med fodboldtrøjerne kalder man i præsentationssammenhænge for "watercooler moment" eller "STAR-moment" - noget folk kan huske og taler om bagefter. Det kan være svært at gøre ordentligt og undgå klichéer, men vellykket udført, så er det et fantastisk trick at hive ud af ærmet.

Her er hele Rasmus Brix's tale:


Jeg synes måske, at hans sætninger er lidt for korte (især i starten), hvilket får det til at virke en lille smule robotagtigt. Omvendt så gør det måske netop, at han undgår at snuble over ordene og taler meget rent. Det tager lang tid at blive rigtig god til at holde taler, og derfor er det også meget godt gående af Rasmus. Det var i hvert fald et af højdepunkterne ved årsfesten.

ASB årsfest: Studerende 1 - ledelse 0

I fredags var det tid til den årlige fest på Handelshøjskolen i Aarhus, hvor gamle studerende, alumner, bliver inviteret til et både fagligt og socialt arrangement.

Siden 2009 har man fundet et ganske fint koncept med et fagligt indlæg af en forsker, herefter paneldebat mellem forskere og erhvervsfolk og til sidst et lidt uformelt interview med en erhvervsmand (eller erhvervskvinde, som det var i år). Efter det faglige arrangement var det tid til det mere sociale, og her startede man med det officielle årsfest arrangement, hvor man kårede årets alumne og årets studerende. Programmet lovede:

Hør bl.a. om de fremtidige perspektiver for ASB ved dekan Børge Obel. Overrækkelse af priser til Årets Alumne og Årets Studerende.

Man må sige, at det var så som så med de fremtidige perspektiver. Dekan Børge Obel leverede en ret trist powerpoint præsentation med dårlige overfyldte slides, hvor man ikke kunne se tal og tekst og han var tydligvis ikke vant til at bruge Powerpoint. Hvis man ikke er fortrolig med metoden, så kan det nogle gange være bedre at undlade at benytte sig af det. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen og Børge Obel leverede faktisk begge præsentationer, der var rent sagt gabende uinspirerende. Det mest besynderlige var, at ingen af de to rigtigt berørte de fremtidige perspektiver i deres taler - og det på et tidspunkt hvor man indenfor få uger tager stilling til den fremtiden for Universitetets og dermed Handelshøjskolens fremtid.

Derfor var det ret paradoksalt, at det var en studerende, der tog bladet fra munden og tog fat i det, som et propfyldt auditorium reelt var interesserede i. Rasmus Brix er afgående administrationschef for Studenterlauget, der er Danmarks største studenterforening, og traditionelt er det adm. chef eller formand for Studenterlauget, der holder de studerendes tale. Her viste Rasmus Brix et spændende talent for at holde en tale på en ganske fangende måde. Han talte direkte til rektor og fremførte de studerendes holdning til fremtidsplanerne. I sin tale lavede han en analogi til det kommende fodbold VM. Enten så kunne Handelshøjskolen være en moderne 10'er, en totalspiller, der er det kreative omdrejningspunkt for godt fodboldhold. En ny Laudrup på landsholdet. Eller også kunne de blive marginalspiller i bunden af 1.division (og her kom en i mine lokalpatriotiske øjne meget unfair henvisning til AGF).

Som gave gav Rasmus to fodboldtrøjer til rektor, hvoraf den ene skal leveres tilbage igen. Den ene var en meget stor landsholdstrøje med nummer 10 på ryggen, man kunne vokse i, sponsoreret af erhvervslivet, de studerende og staten (så vidt jeg husker). Den anden var en babyudgave af en AGF trøje (se billedet) sponsoreret af Aalborg Universitet, CSB og Wonderful Copenhagen. Som Rasmus sagde, så bliver Aalborg Universitet glade for, at ASB bliver dårligere, og de gode studerende vil søge mod København, som gladeligt vil tage imod dem.

Brugen af analogier og metaforer kan være rigtig effektiv i præsentationssammenhænge. Det kan gøre det meget nemmere for publikum af forstå sammenhængene, hvis det bliver brugt rigtigt. Jeg kunne især godt lide brugen af fodboldtrøjerne, der gav hans historie en forstærkende dimension. Og selv om Rasmus måske ikke var helt perfekt i sin fremførelse (men hvem er det som studerende?), så er jeg sikker på, at langt flere af gæsterne i dag kan huske langt mere af hans tale end af både rektor og dekanens taler.

Med udsigten til, at mit eget hold skal spille 1. division det kommende år, så vil jeg selv vælge 10'eren, og det vil mange af tilhørerne også. Stærkt gået af en studerende.