Siden 2009 har man fundet et ganske fint koncept med et fagligt indlæg af en forsker, herefter paneldebat mellem forskere og erhvervsfolk og til sidst et lidt uformelt interview med en erhvervsmand (eller erhvervskvinde, som det var i år). Efter det faglige arrangement var det tid til det mere sociale, og her startede man med det officielle årsfest arrangement, hvor man kårede årets alumne og årets studerende. Programmet lovede:
Hør bl.a. om de fremtidige perspektiver for ASB ved dekan Børge Obel. Overrækkelse af priser til Årets Alumne og Årets Studerende.
Man må sige, at det var så som så med de fremtidige perspektiver. Dekan Børge Obel leverede en ret trist powerpoint præsentation med dårlige overfyldte slides, hvor man ikke kunne se tal og tekst og han var tydligvis ikke vant til at bruge Powerpoint. Hvis man ikke er fortrolig med metoden, så kan det nogle gange være bedre at undlade at benytte sig af det. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen og Børge Obel leverede faktisk begge præsentationer, der var rent sagt gabende uinspirerende. Det mest besynderlige var, at ingen af de to rigtigt berørte de fremtidige perspektiver i deres taler - og det på et tidspunkt hvor man indenfor få uger tager stilling til den fremtiden for Universitetets og dermed Handelshøjskolens fremtid.
Derfor var det ret paradoksalt, at det var en studerende, der tog bladet fra munden og tog fat i det, som et propfyldt auditorium reelt var interesserede i. Rasmus Brix er afgående administrationschef for Studenterlauget, der er Danmarks største studenterforening, og traditionelt er det adm. chef eller formand for Studenterlauget, der holder de studerendes tale. Her viste Rasmus Brix et spændende talent for at holde en tale på en ganske fangende måde. Han talte direkte til rektor og fremførte de studerendes holdning til fremtidsplanerne. I sin tale lavede han en analogi til det kommende fodbold VM. Enten så kunne Handelshøjskolen være en moderne 10'er, en totalspiller, der er det kreative omdrejningspunkt for godt fodboldhold. En ny Laudrup på landsholdet. Eller også kunne de blive marginalspiller i bunden af 1.division (og her kom en i mine lokalpatriotiske øjne meget unfair henvisning til AGF).
Som gave gav Rasmus to fodboldtrøjer til rektor, hvoraf den ene skal leveres tilbage igen. Den ene var en meget stor landsholdstrøje med nummer 10 på ryggen, man kunne vokse i, sponsoreret af erhvervslivet, de studerende og staten (så vidt jeg husker). Den anden var en babyudgave af en AGF trøje (se billedet) sponsoreret af Aalborg Universitet, CSB og Wonderful Copenhagen. Som Rasmus sagde, så bliver Aalborg Universitet glade for, at ASB bliver dårligere, og de gode studerende vil søge mod København, som gladeligt vil tage imod dem.
Brugen af analogier og metaforer kan være rigtig effektiv i præsentationssammenhænge. Det kan gøre det meget nemmere for publikum af forstå sammenhængene, hvis det bliver brugt rigtigt. Jeg kunne især godt lide brugen af fodboldtrøjerne, der gav hans historie en forstærkende dimension. Og selv om Rasmus måske ikke var helt perfekt i sin fremførelse (men hvem er det som studerende?), så er jeg sikker på, at langt flere af gæsterne i dag kan huske langt mere af hans tale end af både rektor og dekanens taler.
Med udsigten til, at mit eget hold skal spille 1. division det kommende år, så vil jeg selv vælge 10'eren, og det vil mange af tilhørerne også. Stærkt gået af en studerende.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar