Jon Stewart og Powerpoint

I mit indlæg "Powerpoint makes us stupid" forleden nævnte jeg denne famøse slide over Afghanistans udfordringer:

Sliden har også fanget komikeren Jon Stewarts opmærksomhed i The Daily Show, som har taget emnet under kærlig behandling. Og han illustrerer faktisk problemet med sliden ganske godt... den er simpelthen for kompleks til, at man kan forstå den. Også selv om den måske giver overordnet mening. Den har bare ikke noget klart overordnet budskab, så hvad skal man kigge efter den. En slide som den burde automatisk blive blokeret af Powerpoint.

Heldigvis kan The Daily Show altid twiste emner, så de bliver underholdende. Også kendte (og mindre kendte) eksempler på brugen af Powerpoint i historien.

The Daily Show With Jon Stewart	Mon - Thurs 11p / 10c
Afghanistan Stability Chart
www.thedailyshow.com
Daily Show Full Episodes Political Humor Tea Party

"Powerpoint makes us stupid"

På en af de bedste danske blogs efter min mening, nemlig Søren Storm Hansens blog Dseneste.dk, faldt jeg over den her fantastiske artikel fra New York Times, som er meget  sigende for, hvor galt det kan gå, når Powerpoint misbruges.

Det er næsten skræmmende at høre, hvordan den amerikanske hær har låst sig fast i, at Powerpoint konsekvent (mis)bruges i det daglige og har udviklet sig til en sygdom. Og man har virkelig misforstået noget, når man bruger en slide som denne:

På min arbejdsplads bruger vi også Keynote (Mac's udgave af Powerpoint) rigtig meget - primært når vi præsenterer koncepter og oplæg. Her giver det mening, fordi der er noget at vise. Vi har da også næsten vænnet os af med tekster og bullets, og vi bruger også rigtig lang tid på at bygge dem op. Programmer som Powerpoint og Keynote er fantastiske, hvis du har en historie at fortælle. Men det er desværre utroligt få præsentationer i erhvervslivet, der bygges op som historier.

En præsentation er ikke bare at fylde slides med bullets og så læse dem op for et publikum. Det tager tid at lære at lave en præsentation. Man skal have styr på sin struktur og opbygning, før man laver slides - sin historie. Den skal bygges op i små bidder og ikke i stor mundfulde, som hjernen ikke kan rumme. Eller som Terry Heaton siger det i førnævnte blogindlæg: "Look, here’s the simple truth about a PowerPoint presentation. It’s a story-telling tool."  


Efter min mening bør Powerpoint ikke forbydes og Powerpoint skader ingen - men misbrug af Powerpoint bør forbydes. Vi lader jo heller ikke folk uden kørekort køre bil, så hvorfor lade folk uden forstand på præsentationer lave dem?


Eller som et af mine yndlingscitater siger: "The term bullet-points come from people firing guns against annoying presenters". Eller for at vende tilbage til artiklen fra New York Times, så er konklusionen på længerevarende misbrug af Powerpoint:


“PowerPoint makes us stupid,” 
Gen. James N. Mattis of the Marine Corps, the Joint Forces commander.

3 gode råd til mindeværdige præsentationer

En af de bedste bøger jeg læste sidste år, var "Made to Stick", som forklarede, hvorfor nogle historier blev husket og andre ikke. Jeg tænker ofte over bogens tips, når jeg arbejder med præsentationer og skal forsøge at forklare noget, så publikum fanger det.

På Garr Reynolds blog faldt jeg over et link til dette indslag fra en af bogens forfattere, hvor han kort giver tre gode råd til, hvordan du laver en bedre præsentation.


De tre gode råd er:
- Hold din præsentation simpel.
- Vis noget. Man behøver ikke bruge slides, og alternativt så visualiser dine pointer.
- Gør dit publikum nysgerrig efter at høre din pointe.

Især glemmer mange at holde deres præsentationer simple. Jeg har set flere præsentationer, hvor man med 7-8 bullets prøver at skrive alle fordelene ved sit produkt. Problemet er, at det bliver for diffust, og hvad er det egentlig fordelen ved produktet er? Er det bare lidt godt til forskellige ting, eller kan det virkelig noget genialt? Ofte er det endda en standard slide, der bliver brugt til standard præsentationer. Hvorfor ikke gøre den relevant for den enkelte kunde? Måske kan produktet rent faktisk løse et bestemt problem for kunden og så er det pludseligt langt mere relevant og spændende.

Venture kapitalisten Guy Kawasaki, der lytter til hundredevis af pitches hvert, år har skrevet bogen "The Art of the Start", der næsten er en bibel for iværksættere. I hans afsnit "The art of the pitch" mener han, at en pitch præsentation ikke bør bestå af mere end 10 slides. Det er, hvad der skal til for at overbevise ham. Få en teaser på bogen i pdf'en her.

Se hele indlægget fra Dan Heath på dette link.

Apple iPad - 180 sekunders sammendrag

Hvis man har set en Apple præsentation, så har man sikkert også lagt mærke til de sexede vendinger og udtryk, der bruges. Ord som: "Amazing, Awesome, Fantastic, Beautiful etc." bliver flittigt brugt, når Steve Jobs og resten af Apple flokken lancerer nye produkter.

Det har givet anledning til denne video, der sammenkoger hele præsentationen fra iPad lanceringen til 180 sekunders koncentrat af ovenstående vendinger.




Når det bliver klippet sammen som i videoen, så bliver det næsten for meget, og det udstiller lidt, hvor koreograferede og udtænkte Apple's præsentationer er. Men det virker for dem og oplevelsen er helt sikkert en anden, når man sidder i salen. Og sjov er videoen trods alt.

En barnlig præsentation i topklasse

Den seneste måneds tid har jeg haft fingrene i to bøger, der hylder det kreative sind, der i sær findes i barnlige sjæle... og børn. Som man også siger: Den professionelle ser begrænsninger, amatøren ser muligheder. Og vi har det da også med at se begrænsninger og tænke, at det bare ikke kan lade sig gøre.

På den måde kan vi lære lidt af børn, der ikke har erfaringerne og ikke ved, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der ikke kan lade sig gøre. De ser med friske øjne og åbent sind.

Og derfor er denne præsentation af Adora Svitak da også utroligt charmerende.



Nu er Adora muligvis ikke en helt almindelig 12-årig, men hendes uimponerede tilgang til præsentationen er fantastisk. Og så er det jo dejligt forfriskende at få en opsang fra en lille pige. 


Hun bruger præsentationsværktøjet Prezi i sin præsentation, som jeg tidligere har diskuteret i dette indlæg. Nu kan jeg så se, at det kan fungere på en stor skærm foran et publikum, når det bliver brugt med nye øjne. Som præsentationsguruen Garr Reynolds også påpeger i hans kommentar til Adoras præsentation, så er hun ikke vokset op med Powerpoint og Keynote og slide-struktur. Hun ser på det med friske øjne, og så kan vi andre lære af det. Personligt ville jeg nu ønske, at man kunne kombinere de to ting. Jeg har tidligere eksperimenteret med overgange, der giver indtryk af, at slides hænger sammen på nogenlunde samme måde, som Adora bruger Prezi i denne præsentation. Det er nok i bund og grund Prezi's zoom-funktion, jeg er mist tvivlende overfor. 


Men det er inspirerende at se, hvordan det kan gøres... og at det bliver gjort. I takt med at nye værktøjer vinder frem og nye mennesker bruger dem, så må man lade sit sind og sine øjne være åbne og søge inspiration og lege, som et lille barn ville have gjort det. Kun på den måde bliver man ved med at forny sig.

Hvorfor det kan være en fordel at starte med konklusionen

Er du typen, der gemmer din konklusion til sidst? Så er der stor sandsynlighed for, at dit publikum ikke kan følge dig undervejs.

Mange har en tendens til, at de gerne vil overraske publikum med deres konklusion til allersidst. Det er som om, at tanken bag er som en film, at man vil vise hvor galt det står til, og så til sidst, så redder man verden med sin løsning. Der vil desværre ofte være tale om en meget dårlig film. For undervejs i sådan en proces vil dit publikum sidde og undre sig over, hvorfor du fortæller dem alle de ting, og de vil ikke vide, hvad de skal fokusere på. Så når konklusionen endeligt præsenteres til sidst, er det ikke den perfekte overraskelse, som man måske ville forvente. For dit publikum vil ikke huske argumenterne eller de er lidt forvirrede og ikke overbeviste, da de undervejs har undret sig mere end de har kunnet følge med.

Når jeg bygger en præsentation op, så starter jeg typisk med at præsentere min konklusion eller anbefaling indenfor de første ti minutter. Så har jeg ligesom kridtet banen op for resten af præsentationen. Nu kan jeg fokusere på at forklare, hvorfor det er min anbefaling og mit publikum kan lytte til, hvorfor jeg mener, at det er den rigtige løsning.

Basalt set kan det foregå ved, at efter en kort introduktion kommer med sin anbefaling: "Jeg synes, at vi/I skal gøre...". Når dét er på plads, kan man så fortsætte med: "Og det synes jeg fordi A, B og C..." Derved kan dem du præsentere for sidde og fokusere på dine argumenter. De ved jo, hvor du vil hen med det. En stor fordel for både dig og dem.

Tænk på det, som at starte med at sige: Det var butleren, der gjorde det. Og efterfølgende præsenterer du beviserne for det. Så kan din "jury" vurdere dine beviser og til sidst vurdere, om han nu er skyldig eller ej. Alternativt kan du forestille dig den modsatte situation, hvor du præsenterer dine beviser, men juryen ikke ved, hvem du vil have dømt.