mandag den 21. september 2009

Raise your voice: Løkke, Kronprinsen og de Boer

I samarbejde med Youtube er der lavet en kanal op til klimatopmødet i København.

I første omgang er der lagt en intro-video på, samt tre korte videoer med Lars Løkke, Kronprins Frederik og FN's klimachef de Boer.

Idéen er umiddelbart fremragende og et godt initiativ. Intro-videoen rammer ret godt emotionelt og har et godt call-to-action.

Af de tre videoer med personer, synes jeg faktisk, at Lars Løkke gør det bedst. Han virker mere som om, at det betyder noget. Kronprinsen står alt for statisk og taler for monotomt, mens de Boer sidder så tilbagelænet, at han næsten udstråler ligegyldighed. Her kan man tænke på Tom Peters' første bud for effektive præsentationer: "Hav total commitment til det, du præsenterer". Jeg skal se, om jeg kan finde et link til alle hans bud.

Og så kan man undre sig over, at man ikke kan kommentere videoerne. Måske meget godt, men alligevel lidt paradoksalt i forhold til "Raise your voice."

Edit: Her er et link, hvor man kan downloade Tom Peters "56 ideas for making a high-impact presentation"

Ingen kommentarer:

Send en kommentar