torsdag den 29. oktober 2009

At tale så folk forstår det

En god lang tur til USA satte bloggen her på pause for en stund, men det gav mig mulighed for at få læst nogle flere kapitler i brødrene Heaths fantastiske bog "Made to stick" og få lyttet til en samling podcasts fra DR's store arkiv.

Blandt de mange podcasts jeg havde hentet ned, var også astrofysiker Anja C. Andersens Rosenkjærforedrag. En række foredrag hvor Anja C. Andersen forklarer lidt om, hvordan stjerner virker og hvad vi egentligt ved om rummet.

Pudsigt nok var der et sammenfald mellem bogen og Anja C. Andersens foredrag. I bogen taler brødrene Heath om, hvordan metaforer og associationer kan få en historie eller et budskab til at hænge bedre fast. Det er så at sige nemmere for læg mand at forstå, hvad man mener, når man forklarer noget kompliceret gennem brug mere almindelige begreber frem for de videnskabelige. Lige netop dette mestrer Anja C. Andersen. Hun er flere steder blevet fremhævet for sine formidlingsevner, og det ganske fortjent. Hendes måde at forklare sig på er ganske enkelt en fornøjelse at lytte til.

I øvrigt minder hendes formidling mig om en anden astrofysiker Neil deGrass Tyson, der også er en herlig formidler.

Se eventuelt et par videoer med ham her:

F.eks. om menneskets "intelligens" og muligheden for en samtale med fremmede livsformer


Eller hvad der vil ske, når en meteor måske rammer jorden i 2029:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar