onsdag den 7. oktober 2009

Stangvare præsentationer og templates? Nej tak.

I kampen mod røvsyge Powerpointpræsentationer kan man let forfalde til hurtige genveje. Flere udbydere har nu meldt sig på banen med templates i forskellige temaer, som passer til ens præsentation.

Et eksempel er Powerpointing.com. Jeg er ret lunken overfor at læne sig op af templates, der indeholder billeder, der ikke nødvendigvis passer direkte til din præsentation.

F.eks. er deres Teamwork-template et eksempel på nogle ret corny billeder, der nok snarere får et smil frem end pointen ind hos folk.

Problemet med disse templates er, at du bliver låst fast i noget, der ikke bakker dig op. Du bliver underlagt præsentationen frem for at den understøtter dig.

Hvis jeg skulle forfalde til at købe en af disse templates, skulle det være for at få fat i ét bestemt element, jeg skulle bruge til min "rigtige" præsentation - ikke for at springe over, hvor gærdet er lavest.

Og et sidste godt råd: Forfald aldrig til at bruge et billede af to hænder, der trykker hinanden med mindre din præsentation handler om håndtryk. Det er det mest udvandede billede i præsentationsverdenen, og hvis dét er det bedste, du kan bruge til at illustrere samarbejde/en aftale, så må du tænke lidt mere kreativt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar