fredag den 18. december 2009

De tænker nok ikke som dig

Marketing guruen Seth Godin har en interessant pointe på hans blog.

"When you're trying to sell your idea, it's natural to assume that the people you're selling to think the way you do. If you can only show them the facts and stories that led you to believe what you believe, then of course they'll end up where you are... believing.

The problem, of course, is that people don't always think like you."

Dette er efter min mening den største barriere, når man er ude at præsentere et budskab. Det er alt for nemt at falde i den grøft, det er at antage, at ens publikum kan se det fra ens eget perspektiv.

Brødrene Heat kalder det for "The curse of knowledge" i bogen "made to stick". Man er så meget inde i sit stof, at man har svært ved at sætte sig ind i sit publikums ståsted.

Det er også hamrende svært at abstrahere fra sit eget standpunkt, og det skal heller ikke forstås, som at man skal snakke ned til sit publikum. Men skal man f.eks. holde et indlæg om hjerneforskning for en flok 1. G'ere på gymnasiet, så kender de nok ikke til mange af begreberne og derfor må man tale lidt mere i hverdagssprog til dem, eller sagt på en anden måde: Bruge begreber de kender til. Også selv om de ikke er dækkende i din egen optik.

Det er så nemt at tænke på sig selv, men skal man præsentere, så må man tænke på andre og som andre.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar